Toksikologisk vurdering

- en systematisk gennemgang

Princippet bag den toksikologisk vurdering

Den toksikologiske vurdering baseres på det kemiske stofs iboende egenskaber, og på den baggrund fastsættes et acceptabelt niveau for koncentrationen i drikkevandet (acceptkrav).

Den toksikologiske vurdering anvender stoffets TDI (tolerabel daglig indtagelse) – hvis denne findes – og følger princippet for fastsættelse af det sundhedsbaserede kvalitetskriterium for drikkevand.

For de stoffer, hvor der ikke findes en TDI hverken i Danmark eller i andre lande, anvendes der andre tilgængelige data, fx migrationskrav til fødevarekontaktmaterialer (SML-værdier). For stoffer, hvor der ikke foreligger TDI, SML eller en tilsvarende toksikologisk baseret værdi foretager toksikologen en toksikologisk risikovurdering baseret på stoffets toksicitet.

Den toksikologiske risikovurdering er en systematisk gennemgang af det kemiske stofs mulige sundhedsskadelige effekter i mennesker ved oral indtagelse af lave doser over lang tid, fx kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske egenskaber.

Til brug for vurderingen af toksicitet af stofferne anvendes publicerede data fra fx dyrestudier, in vivo-test og in silico-test. Det betyder bl.a., at DHI også anvender QSAR og ‘read across’ ved behov. Ved QSAR (Quantitative Structure-Activity Relationship) og ‘read across’ sammenlignes stoffet med lignende stoffer (fx med samme funktionelle kemiske gruppe, fysiske/kemiske data osv.).

Man anvender dermed data fra sammenlignelige stoffer ved vurderingen.

Acceptkravet baseres på disse data og inkluderer sikkerhedsfaktorer, som er anvendt ved fastsættelse af kvalitetskriteriet. Vurderingen er baseret på metode for toksikologisk risikovurdering i henhold til europæisk lovgivning (REACH, vejledning i risikovurdering).

Da materialeproducenter hele tiden udvikler de eksisterende og nye råvarer, ændrer den kemiske sammensætning af materialerne sig også over tid.

Det betyder, at man jævnligt er nødt til at tjekke for indholdsstoffer i materialerne for at sikre sig, at der ikke er ændret i materialet og tilføjet nye stoffer, som man ikke tidligere har vurderet og analyseret for.