Dancert er nu akkrediteret til certificering i henhold til DK-VAND
DANAKs kongekrone vil i den kommende tid begynde at dukke op på DK-VAND certifikaterne. DANAK akkrediteringen er en blåstempling af DK-VAND mærket og det arbejde DK-VAND har gjort hidtil. Akkrediteringen er desuden en fremtidssikring af certificeringsordningen i forhold til de krav der bliver indført som et led af det reviderede europæiske drikkevandsdirektiv. EU-kommissionen tager udgangspunkt i system 1+ for vurdering af kontrollen af konstansen af ydeevnen. System 1+ er det højeste niveau af kontrol, for prøveudtagning og inspektion i forhold til AVCP systemet.
DK-VAND vil fremover i samarbejde med DANCERT udvikle ordningen, så vi møder alle krav i drikkevandsdirektivet og dermed gøre det nemt for både producenter, leverandører og vandforsyninger at dokumentere, at de lever op til de gældende krav.
DANAK logoet vil blive tilføjet på DK-VAND certifikaterne efterhånden som der gennemføres audits.
Du kan læse mere om DANAK her: https://danak.dk/mappe-3